Gå til hovedindhold

Undervisere

Vi er 3 undervisere i Bjergsted Yoga.

Indhold

    Underviser og leder

    Liselotte Stoltze

    Iyengar® yoga

    Jeg hedder Liselotte Stoltze og har siden 2008 været daglig leder og underviser hos Bjergsted Yoga.

    Min uddannelse som Iyengar®  yogalærer afsluttede jeg i 2003 hos Anette Dyrbye. Jeg modtager løbende undervisning fra Claus Wittig fra CPH Yoga, Paolo Rava fra Italien, Sheila Haswell og Jayne Orton fra England

    For mig er yogaen der hvor jeg finder ro, hvor tankerne kan forsvinde og åndedrættet kan finde vej. 

    I min praksis finder jeg fysisk og mentalt overskud, det er med til at gøre min krop og mit sind smidigt, så jeg bedre kan finde vej i livets udfordringer, og i en verden i konstant forandring.

    I Iyengar® Yoga, arbejder vi med styrke, smidighed, balance, ro, åndedræt og koncentration.  

    Gotvedtræning– bevægelse og afspænding

    Claire Maria Lehmann

    Gotvedtræning

    Jeg er uddannet bevægelsesunderviser og massør fra Gotvedinstituttet, og medlem af Gotvedgruppen, hvor jeg fortsat inspireres af kollegaer, og fagligt holdes ajour gennem relevante kurser.

    Fokus i min undervisning er kropsbevidsthed og bevægelsesglæde, og jeg veksler i undervisningen mellem den stille træning med ro og tid til at mærke kroppen og dens ressourcer, og den mere pulskrævende træning, hvor koordination, styrke og balance udfordres. Det er vigtigt for mig, at alle kan være med, finde glæden i bevægelse og blive klogere på deres krop.

     

    Gotved-træning tager udgangspunkt i vores funktionelle og naturlige bevægelser, og øvelserne vil styrke, vitalisere, smidiggøre og afspænde, samt give bedre balance og koordination. Træningen foregår til skøn musik, som rytmisk understøtter og stimulerer. Organiske bevægelser, som forplanter sig gennem kroppen, giver energi og en følelse af frihed og flow.

    Der vil være øvelser stående, i bevægelse og på måtte, og undervisningen slutter hver gang med en liggende afspænding, hvor kroppen får en pause og tid til restitution.

    Træningen tilpasses den enkelte.

    Sivananda Hatha yoga

    Nanna Brendholt

    Sivananda Hatha yoga

    Jeg har nydt godt af yogaen siden 2009. I 2015 udviklede jeg min praksis ved at tage Hatha yoga teacher training i et Sivananda ashram og har siden jævnligt været i ashram for at fordybe min praksis. Siden 2015 har jeg undervist større og mindre hold.

    Vi skal arbejde med at skabe fred - både i os selv og med omverden. Med fokus på det hele menneske og at styrke både det fysiske og mentale.

    De fysiske øvelser vil primært udfordre styrke, kondition, smidighed og balance. De mentale øvelser vil bl.a. træne indre fred, koncentration, viljestyrke, accept, nærvær og tillid. Undervisningen indeholder fysiske yogaøvelser, åndedrætsøvelser, yogafilosofi, meditation og dybdeafspænding.

    Som udgangspunkt undervises der i Sivananda Hatha yoga, som er baseret på 12 grundlæggende fysiske yogaøvelser med variationer, så både begyndere og øvede kan være med og blive udfordret.

    ”There is something good in all seeming failures. You are not to see that now. Time will reveal it. Be patient.”
    - Swami Sivananda